NADA-akupunktur er en standardiseret øreakupunkturmetode, som består af ørepunkter fra TCM (traditionel kinesiske medicin). Overordnet set er NADA kendt som en recovery-metode der giver stresslindring, samt understøtter håndtering af følelser og kriser.​

​NADA modellen blev udviklet i 1970’erne på Universitetshospitalet Lincoln i New York, som et redskab til afvænning af narkomaner uden brug af medicin.​

NADA er en katalysator, der hjælper kroppen og sindets egne selvhelbredende egenskaber. Reguleringen sker bl.a. via det autonome nervesystem, kroppens hormoner og transmitterstoffer.

Den benyttes i dag over hele verden, bl.a. på hospitaler, i socialt arbejde, på behandlingsinstitutioner, i terapeutisk arbejde. NADA er godkendt af Sundhedsstyrelsen som en supplerende behandlingsform.

NADA-akupunktur har vist sig effektiv ved bl.a.:

Angst, nervøsitet og panikanfald
Stress
Depressionslignende tilstande
Tankemylder
Fysisk og psykisk uro
Kriser
Søvnforstyrrelser
Vrede/aggressioner
Eksamensangst
ADHD
Afhængighed/abstinenser
Spændingstilstande
Hovedpine​

Med andre ord, så kan NADA anvendes i rigtig mange livssituationer. F.eks. påvirker NADA afhængighed generelt, så drikker du lidt for mange colaer, har en sød tand, har lidt for meget på sidebenene eller ryger for meget, så kan NADA hjælpe dig.

Nada er også meget anvendelig i de situationer, hvor du er stresset og presset af en forestående eksamen, køreprøve eller lignende.  Behandlingen tager toppen af din stress og øger din koncentration og evne til indlæring.

Den bedste effekt opnås ved flere fortløbende behandlinger.